Tips og tricks

Her tager vi et kig på nogle af de mest populære bettingformer og giver dig gode råd til at tackle dem – uden at du saver benene væk under dig selv.

I dag findes der nærmest ingen bookmakere, som ikke tilbyder livebetting. Med mobilen har vi i dag alle muligheder for at spille live, uanset hvor vi befinder os, og det kan være fristende at skabe ekstra spænding og smide penge efter en kamp, når du sidder og ser den live. Og måske kan du ligefrem se, hvilken vej kampen går. Livebetting kan være indbringende, men skal man sikre sig overskud, bør man dog passe på, at det ikke bliver alt for spontant.

De fleste bookmakere giver dig i dag muligheden for at sælge dine bets, inden kampen er slut til en lavere gevinst. Har du mange penge ude at svømme på et væddemål, kan det være fristende at lukke væddemålet for at slippe for ærgrelsen over et udlignende mål i tre minutters overtid. Eller med andre ord igen: Hvor meget is i maven har du?

Det kan fristende at booste dine odds ved lige at smide en ekstra kamp eller to på kuponen. Den mulige store gevinst lokker – men jo flere kampe du tilføjer, jo større er risikoen for at en af dem glipper. Vælger du at spille flere kampe, så sørg for at have en “sikker” kamp med til relativt lave odds, og kombiner den med en kamp med højere odds, så du på den måde øger det samlede odds. Vil du vinde i længden, er der dog næppe nogen tvivl om, at singlebets er vejen frem.

Specialvæddemål

Til de store kampe findes der en jungle af specialvæddemål, og du kan næsten spille på, hvor mange gange Ronaldo pudser næse på 90 minutter. Oddsene er høje på disse bets, som også kommer i kombinationer, hvor du fx i fodbold kan spille på, at der kommer over 3,5 advarsler, over 2,5 mål og 8,5 hjørnespark. Men der er mange faktorer i spil, så hold dig til lave indsatser. Det er underholdende nok at juble over et hjørnespark eller et gult kort, men det er ikke disse kombinationsbets, der sikrer dig et overskud i længden.

En anden populær bettingform er at spille på antallet af mål eller scoringer – typisk i fodbold, håndbold eller ishockey. Fordelen ved disse bets er, at der kun er to udfald, og du tager uafgjort ud af ligningen. Ved at sammenligne formkurver med odds, kan du ofte få et godt indtryk af, om der er værdi i at spille på over eller under.

Handicapodds er meget populære, og du får typisk langt bedre odds, hvis du kan forudse, at et hold vinder med to mål eller flere. Handicapodds betyder, at et af holdene stiller op til kampen med et eller flere fiktive mål imod sig fra start. Når du spiller handicapodds, er formkurver, motivation, skader og karantæner væsentlige faktorer.

En anden version af handicapodds er de såkaldte asian handicaps. Her kan du minimere din risiko og få nogle af pengene hjem, hvis ikke dit bet går hele vejen hjem. Et asian handicap på -0,75 betyder, at du vinder hele beløbet, hvis dit hold vinder med to mål. Sejrer dit hold med ét mål, vinder du halvdelen, mens uafgjort og nederlag gør, at du taber dit væddemål helt. På nettet finder du udførlige tabeller, som forklarer udgaverne af asian handicaps.